Kunne du tænke dig en Pilea plante? Så giver jeg nogle af mine væk helt gratis. Jeg har simpelthen ikke plads til så mange planter og min Pilea bliver ved med at lave med små babyer. Så i stedet for at smide dem ud, tænkte jeg at det kunne være nogle af mine læsere gerne ville have en plante helt gratis.
På nuværende tidspunkt har jeg to store, som i løbet af de sidste par måneder har produceret 12 små Pilea babyer. Og selvom de er super fine og hyggelige at have i hjemmet, så kan vi altså ikke have plads til dem. Så hvis du befinder dig i nærheden af Herning og godt kunne tænke dig en gratis plante, så skriv en kommentar eller send en mail og så sender jeg dig adressen hvor den kan hentes.
Læs også: En stor nyhed – Når man er på udkig efter havemøbler
5 tips til pasning af Pilea
1. Pilea planten elsker lys og vokser hurtigere i direkte sollys. Faktisk kan planten gå i stå med at vokse og ende med at dø, hvis den ikke får nok lys.
2. Pilea er en meget tørstig plante og vil gerne vandes ofte. Jeg giver mine vand stort set hver dag, dog kan man nøjes med at vande dem når jorden ikke er særlig fugtig mere. Hvilket vil sige ca. hver anden dag.
3. Alle planter har behov for gødning en gang i mellem. Jeg giver mine ca. hver 14. dag. Dog er jeg god til at glemme det og Pilea planten vokser hurtigt alligevel, så det er ikke noget som betyder så meget for denne plante.
4. Som du kan se, så laver Pilea planter, små baby planter og Pileaer er ret gode til det. Disse planter kan du sagtens få til at vokse ved at fjerne dem fra moderplanten og plante dem i sin egen krukke. De kan også begynde at spire ved at sætte dem i vand og så vente med at plante dem til roden er vokset. Bliver de ikke fjernet bruger moderplanten en del energi på at holde dem i live, hvilket betyder at moderplanten ikke vokser nær så meget. Derfor fjern dem jævnligt, så moderplanten kan blive stor og høj.
5. Det kan nogle gange være svært at fjerne de små baby planter fra moderen, da de sidder tæt på moderplanten. Når du fjerner baby planterne, sørg for at få så meget rod med så muligt, da de så har en større chance for at overleve. Jeg har nok fået 80 % af baby planterne til at overleve, så nogle gange er man også uheldig og de små planter dør. Men frygt ej, den laver hele tiden nye.
Så er du interesseret i en af de små planter, så smid en kommentar nedenfor.
Læs også: Opdatering på avocado planten – en kæmpe på 70 cm.
Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)
The post Pilea planter gives væk + 5 tips til pasning appeared first on Living by CKK.