Så kom vi på den anden side af julen og hold da op hvor er tiden bare fløjet afsted. Jeg synes altid det er lidt underligt d. 25 december, når juleaften er overstået. Det går altid alt for hurtigt. Men heldigvis har vi haft en masse jule dage, hvor vi har hygget os og slappet af.
I morgen er det så nytårsaften og vi skal have en masse skønne venner på besøg til et brag af en fest. Jeg har selvfølgelig været ude og købe ind til et smukt nytårsbord, og mon ikke I får det og se i det nye år.
Når man altså nu er 2015 snart forbi og vi er på vej ind i et nyt år. Derfor har jeg taget et blik tilbage på de indlæg, som har været mest populær i 2015. Her får du de bedste indlæg fra 2015.
TIPS TIL INDRETNINGEN DER IKKE KOSTER EN KLEJNE
I starten af sommeren delte jeg ud af nogle tips, til hvordan man kan indrette sig på en ny måde, uden at skulle ud og bruge en masse penge på at købe nyt interiør til hjemmet. Læs meget mere i dette indlæg: Tips til indretningen der ikke koster en klejne.
TOP 10 – POPULÆRE PLANTER I 2015
Planter har været dette års helt store trend, vi har forelsket os i rigtig mange forskellige og smukke planter, og derfor besluttede jeg mig for at lave en top 10 over de mest populære planter i år.
GUIDE: HVILKE PLAKAT STØRRELSER PASSER SAMMEN?
I var mange der var vilde med dette indlæg, hvilket jeg faktisk slet ikke havde regnet med. Indlægget her kom også blandt de mest læste i år, derfor tåler den helt sikkert at blive læst igen. Jeg delte ud at tips og gode retningslinjer til valg af de rigtige plakat størrelser.
SÅDAN FÅR DU ET STØRRE RUM
Et af mine yndlings indlæg fra i år er dette indlæg, sådan får du et større rum. Det kan ofte være svært at vide hvad man kan gøre for at få rummet til at synes større, dette giver jeg nogle tips til. Så nu er det bare at komme igang med at manipulere med pladsen.
OPBEVARINGS IDEER TIL EN LILLE ENTRE
Der findes et hav af løsninger, når vi snakker om opbevaring. Men det er ikke altid lige let at finde den løsning, som passer til din entre. Jeg giver i dette indlæg, nogle ideer til hvordan man får plads til opbevaring i en lille entre.
INDRETNING MED SKRÅVÆGGE
Jeres absolutte yndlings indlæg, er mit indlæg om skråvægge. Faktisk er både første og anden pladsen besat af indlæg om skråvægge, så det må være et problem hos mange af jer. Det kan også være svært at finde på gode løsninger, når man har skråvægge i sit hjem. Derfor skrev jeg dette indlæg om skråvægge, som faktisk er det tredje indlæg i rækken. Så vil du have mere inspiration til dine skråvægge, kan du finde det her og her.
Det var så året der gik i indlæg fra min blog. 2015 blev også året, hvor jeg for alvor fandt min egen blog stemme, jeg er nemlig blevet utrolig glad for at skrive indlæg og indretnings tips, og jeg kan se at det er også noget I kan lide. Derfor kommer der mange flere af disse indlæg i det nye år.
Til sidst vil jeg bare sige, tusind tak for et fantastisk 2015, tak til alle der har samarbejdet med bloggen, tak til alle de nye mennesker jeg har lært at kende og tak til alle der støtter mig med min blog og forhåbentlige fremtidige karriere. Men det største tak skal lyde til alle jer søde læsere, som vender tilbage til bloggen gang for gang og som skriver søde kommentarer og mails. Tak fordi I vil følge med. Og husk, har du et problem hvad angår indretning, så skriv gerne til mig, så vil jeg meget gerne hjælpe dig, så godt jeg kan.
VI SES I 2016, GODT NYTÅR!

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)
The post De bedste indlæg fra 2015 appeared first on Living by CKK.